Personlig effektivisering
Nutidens hverdag
Den tid vi i dag lever i, er for de fleste mennesker præget af en stresset hverdag, hvortil der dagligt skal løses en stor mængde opgaver og projekter, afholdes en lang række møder, og en lang række aftaler og frister skal samtidig overholdes. Flere af de mange opgaver kan ikke løses med det samme og kræver derfor gentagende opfølgning. Desuden er flere af disse opgaver ofte en del af et større projekt og skal derfor løses i sammenhæng med andre opgaver, som ofte også løses af andre personer. Når opgaven eller projektet er løst, kræver den i næsten alle tilfælde vedligeholdelse, som er meget afgørende for, at man fortsat i fremtiden kan nyde godt af den værdi, som det færdiggjorte arbejde har som formål.
Erfaringen
Det er Human Impacts erfaring, at hele denne totale sum af opgaver og deadlines ofte, set fra det enkelte individs side, kan være en meget stor byrde at holde styr på - især når man samtidig skal opretholde et kontinuerligt overblik over de mange bolde, som hverdagen indeholder. Samtidig er det Human Impacts opfattelse, at de personer, der, ifølge dem selv, allerede har opnået en fin balance i relation til deres personlige og arbejdsmæssige planlægning og organisering, vil kunne holde endnu flere bolde i luften, hvis de fokuserer på at optimere og forbedre sig inden for dette fag.
Det undervurderede emne!
Det er desværre også Human Impacts opfattelse og erfaring, at de fleste individer og arbejdsgivere undervurdere dette meget overordnede emne. Desuden er det vores erfaring, at denne overordnede opfattelse primært skyldes, at de ekstremt mange små elementer, som dette overordnede emne totalt set vedrører, isoleret set virker enkle, hvis man kun fokuserer på de enkelte emner enkeltvis, da det jo fx er de flestes opfattelse, at alle kan notere en aftale i en kalender og efterfølgende møde op til tiden. Derfor lægger vi til grund, at de fleste har en overordnet tendens til at fokusere på de enkelte elementer frem for den totale sum af samtlige elementer, når det gælder planlægning og organisering. Da det er den totale sum af elementer, der omfatter individets samlede hverdag, er man nødsaget til at fokusere på helheden, hvis man vil skabe overordnede forbedringer relateret til at få en mere effektiv og smidig hverdag.
Den generelle tendens vi i dag erfarer, i relation til personlig planlægning og organisering, hvor dette område undervurderes, skyldes også, at de fleste mennesker i dag er udstyret med diverse planlægningsværktøjer af elektronisk karakter. Derfor opfattes det nærmest efterhånden som logik, at alle mennesker har totalt styr på sine mange aftaler etc., eller i hvert fald har mulighed for at få dette, hvis de måtte ønske det. Det er langt fra Human Impacts erfaring, at dette så er tilfældet, hvis man kikker på en gennemsnitspersons dagligdag.
Typiske hverdagssituationer
Du kan formentlig selv nikke genkendende til en eller flere af følgende situationer?
-
At en kollega, samarbejdspartner eller en anden relateret person, ikke overholder en konkret aftale?
-
At man ikke selv overholder en konkret aftale?
-
At man skal rykke en kollega, samarbejdspartner eller andre for en overskredet deadline?
-
At man selv bliver rykket fordi en konkret deadline er overskredet?
-
At man hører andre, som man samarbejder med, fortælle, hvor nemt det er at løse et projekt eller en opgave inden et bestemt tidspunkt og dernæst alligevel bliver skuffet, når det aftalte arbejde endeligt bliver leveret?
-
At man selv fortæller, hvor nemt det er at løse et projekt eller en opgave inden et bestemt tidspunkt, og man alligevel må erkende, at det var knap så nemt, når deadline begynder at nærme sig?
-
At man hører andre personer forklare, at de alligevel ikke kan overholde en aftale, fordi de er afhængige er andre end sig selv?
-
At man ikke kan finde et dokument, en mail eller det telefonnummer, som man lige står og mangler?
-
At man sidder og venter på, at en anden person finder et eller andet vigtigt frem, som skal afleveres til dig? – Ofte dukker det måske endda aldrig op!
Kan du nikke genkendende til nogle af ovenstående eksempler, så er du måske allerede klar over, at der faktisk meget ofte er et behov for, at individer i en eller anden udstrækning får effektiviseret deres personlige planlægnings- og organiseringsevner, så de dermed kan holde det totale overblik over en hektisk hverdag.
Du kan læse mere om vores effektiviseringskurser på de følgende sider.





