Vi trives, når vi REGNES med … og regnes MED!
“Sammen er vi stærke” er et udtryk som vi alle er mere eller mindre enige i, men hvorfor gør vi så ikke mere for at blive stærke sammen?
Vi er blevet umådeligt individualistiske i vores tilgang til livet. Det byder måske på selvbestemmelse og frihed, men potentielt også på ensomhed, stress og sårbarhed.
Individualismens bagside
Det giver os tilfredsstillende handlefrihed og stolthed, når vi kan klare tingene selv, uden hjælp fra andre – både i privatlivet og på jobbet, og vi er pga. autonomi og mobilitet ikke længere en del af et naturligt fællesskab som for få generationer siden.
Vores sociale relationer er overordentlig vigtige for vores trivsel. Det skyldes, at vi er sociale væsener, og at vi har et stærkt behov for at høre til. Derfor oplever vi nu bivirkningerne ved vores individualisme. Vi skaber distance, får sværere ved at bede om hjælp og kommer til at stå alene med tingene. Det gør os nemt stressede.
Så hvorfor dyrker vi ikke fællesskabet og samskabelsen noget mere? Er det mon fordi det er lettere på den korte bane ikke at skulle involvere sig i andre? Eller er det p.g.a. tidspres? Måske er det fordi vi som børn har lært, at vi skal jagte et ydre mål for at få ros, anerkendelse eller gode karakterer?
Modsatrettede præferencer spænder ben
Målorientering kræves især i lederjobs, men kun få ledere er fra naturens side gode til både at drive resultater igennem og være socialt orienterede (dvs. tilpasnings-villig, samarbejdende, imødekommende, lyttende, m.m.) og styrke fælleskabet. Det er fordi målorientering og social orientering er to modsatrettede præferencer som ofte udelukker hinanden.
Ikke desto mindre kræver bæredygtig, effektiv ledelse i dag et meget større fokus på, hvordan vi sammen kan blive stærkere og skabe et understøttende, positivt teamfællesskab, så vi kan agere bedst muligt i den omskiftelige virkelighed, vi har i dag.
Vi har brug for at gøre hinanden stærkere
Vi oplever masser af uro på arbejde som følge af pres oppe- og udefra, forandringer, kollegaers sygemeldinger, m.m. Det gør, at vi har brug for modstandskraft. Fællesskabet, som vi er en del af på vores arbejde, har indflydelse på graden af vores modstandskraft. Selv den stærkeste medarbejder kan gøres sårbar og usikker af det arbejdsfællesskab han/hun er en del af og omvendt.
Hvis vi tror, at vi skal være robuste i os selv, som det ofte fremhæves i stillingsannoncer, så kan robusthed hurtigt blive fejltolket som, at man skal kunne klare alt og bære det ubærlige. Men hvis vi formår at forstå, anerkende og understøtte hinanden gensidigt i et fællesskab, så vil vi lettere kunne støtte op, bede om hjælp og sige fra over for urimelige betingelser, og derved gøre hinanden stærkere.
Det er rart, når vi er REGNET med … og regnet MED!
Når vi er fuldgyldige, bidragende og værdsatte medlemmer af et team, oplever vi et socialt fællesskab, og det er dét fællesskab, der øger den enkeltes robusthed og ydeevne. I det robuste team oplever vi at have betydning ud over os selv.
Samlet set kan man altså sige, at de sociale relationer og forståelse for hinanden er en væsentlig faktor for om individer og teams er robuste nok til at kunne performe og udvikle sig sammen i medgang og modgang.
Derfor kan I med fordel sætte ind på at styrke robustheden og fællesskabet i organisationen, når I vil styrke jeres ansattes evne til at yde hvad der kræves i fremtiden.
Læs mere om hvordan vi skaber robuste teams her:
Inspirationskilder:
- Michael Bræmer i Ugebrevet A4. D. 27. november 2015. Stressekspert: Man skal nærmest være elitesoldat for at være ansat i det offentlige i dag.
- Kristian Haug i Information. D. 6. april 2016. Hvor robust er du?
- Poul Lundgaard Bak, Komiteen for Sundhedsoplysning. robusthed.dk
- Birgitte Kornerup Jørgensen & Peter Westenholz, Nypraxis.dk, Robusthed er noget vi gi’r til hinanden.